Logoet afspejler TVC Advokatfirma ved at være både uhøjtideligt og løsningsorienteret på samme tid.
De små bogstaver og runde former signalerer imødekommenhed og stærke menneskelige værdier, mens farven og det grafiske element 'Cirklen' understøtter det erhvervsrettede og resultatorienterede fokus.
Logoet findes i 2 versioner, med og uden ADVOKATFIRMA (altid skrevet i VERSALER) som byline.
Grundlogo uden byline bruges fortrinsvist i situationer, hvor tvc. kan stå alene eller hvor der er behov for et mindre logo, f.eks. til faviconer, app-ikoner og på sociale medier. Det vurderes i det enkelte tilfælde, hvilket logo der fungerer bedst.
Hent logopakke her:
Grundlogo uden byline
Grundlogo med byline
Der findes forskellige farvevarianter af logoet. Logoet kan fremstå i den primære blå version eller i enten sort eller hvid.
Alle farvevarianter kan fremstå på baggrundsfarver, billedflader og illustrative elementer efter eget valg, så længe at kontrasten er stor nok til at logoet fremstår tydeligt.
Til plakater, årsrapporter, forsider på publikationer og lign. er der udviklet et særligt fleksibelt logoprincip til brug af grundlogo med byline.
Størrelsesforholdet mellem tvc. og ADVOKATFIRMA er fast, og deres indbyrdes placering vertikalt i griddet er bundet, men den vertikale afstand imellem de to elementer er fleksibel.
Dette muliggør en visuelt spændende præsentation af logoet.
Når afstanden mellem tvc. og ADVOKATFIRMA forstørres, må der aldrig optræde tekst eller visuelt forstyrrende billeder eller illustrationer i rummet mellem de 2 elementer.